Arbejdsglæde og work-life balance – to sider af samme sag

Work-Life Balance er, som navnet antyder, balancen mellem arbejde og privatlivet. Det er et emne, der til stadighed er vanskeligt at have med at gøre, idet grænserne mellem privatliv og arbejdsliv bliver mere og mere flydende - det især i takt med, at teknologien udvikler sig. Samtidig er vi også blevet bedre til at tale om det – og det er blevet et fænomen, der mange steder bliver keret om og udviklet på, fordi det i denne travle og moderne dagligdag er enormt vigtigt at kunne holde sig i balance.

Work-Life Balance kan være en vanskelig størrelse. Det er en betegnelse for, om der er balance mellem ens arbejdsliv og privatliv; hvornår man trækker grænsen, ”trækker stikket” og lader batterierne op. For mange handler der især om, hvornår man er tilgængelig for sit arbejde. I dag er det svært at finde et voksent menneske, der ikke ejer en smartphone, og dermed er det også svært at finde et menneske, der ikke konstant har adgang til e-mail, sms og telefon. Man er altid tilgængelig, og det har skabt nogle problemer i balancen mellem arbejde og fritid.

Begrebet ”Work-Life Balance” opstod i England i 1970’erne og er efterhånden et vidt udbredt begreb verden over. Det er tydeligt for både arbejdsgivere og medarbejdere, at det er vigtigt at være i stand til at adskille arbejde og fritid, især som følge af de mange stressrelaterede sygdomme, der plager så enormt. Rigtig mange mennesker oplever hver dag stress i større eller mindre grad og det er ikke alt der er relateret til arbejdet, men det hele menneske kan ofte ikke sige fra overfor andet end arbejdet. Før i tiden hed det otte timers arbejde, otte timers fri og otte timers søvn. Det gør det ikke længere – blandt andet på grund af internet og mobiltelefoner, der gør det så nemt at være tilgængelig ustandseligt, og derfor er Work-Life ubalance blevet en faktor i manges liv.

Moderne tider 

En af grundene til, at balancen mellem arbejde og fritid er blevet en svær nød at knække, kan være det forøgede brug af internet og de sociale medier. I dag har man mulighed for at fremstille sit liv, helt som man selv ønsker, på både Facebook, Instagram og LinkedIn - og her vælger langt de fleste kun at vise deres positive og overskudsagtige sider frem. Oveni det er der en vis usikkerhed på et foranderligt arbejdsmarked, og derfor er der mange mennesker, der lægger en ekstra indsats på jobbet, selvom det måske ikke altid er nødvendigt. Man vil gerne vise, at man er i stand til at give den hele armen, og det pres for at imponere på alle fronter, man føler, går ud over aftner og weekender, man måske burde have brugt sammen med sin familie eller på sig selv.

Hybride arbejdspladser og samarbejde på distancen

Efter en tid med covid er arbejdspladsen mange steder blevet hybrid og mange mennesker er oven i alt det andet blevet vænnet til at arbejde hjemme og på distance af deres kolleger, hvilket medfører anderledes arbejdsrytmer og tider da vi nu ikke tjekker ind og ud sammen. Business time er blevet endnu mere flydende specielt for børnefamilier.

Da den globale sundhedskrise ramte, rykkede medarbejderne imidlertid hjem i privaten, og kontorerne stod pludselig gabende tomme. Da Danmark begyndte at åbne op igen, kunne vi dog hurtigt konstatere, at der ikke kun var tale om et midlertidigt skift, men at hele måden, vi arbejder på, er under forandring: Fremtidens arbejdsform bliver langt mere fleksibel og mobil. Betyder det, at kontorfaciliteterne vil blive fuldstændig udfaset? Det er nok højst usandsynligt. Men kontoret, som vi kender det i dag, kommer til at ændre sig.

For virksomhederne kan en ny definition af kontoret skabe en økonomisk gevinst. Færre kontorpladser og flere flexpladser vil sandsynligvis mindske pladsbehovet gevaldigt. Kontoret kan i stedet fungere som et mødested for medarbejderne, når der er behov for det, hvor fokus er dynamik og effektivitet, når teams mødes for at idéudvikle, sparre og få social interaktion.

Medarbejderne skal tilegne sig nye kompetencer og vi skal teamtræne til en anden fremtid

For at fjernarbejde og virtuelt samarbejde fremover skal blive en succes, vil det kræve nye kompetencer hos medarbejdere og ledere. De vigtigste kompetencer hos fremtidens arbejdsstyrke, er evnen til at administrere it. At have tekniske færdigheder til at håndtere de nye samarbejdsværktøjer som Teams og Zoom er en af vigtigste evner at besidde. Dertil kommer psykologisk mod og vilje til at ville forandre sig.

Mange undersøgelser viser, at den yngste generation på arbejdsmarkedet, Generation Z, vil udfordre den eksisterende arbejdsstyrke på grund af deres indfødte digitale færdigheder. Omvendt kommer de unge til at have brug for en mentor fra den ældre generationer til at læne sig op af i forhold til drift og erfaring inden for et fagligt felt.

Det er virksomhedernes / organisationernes ansvar at sikre, at fjernmedarbejderne ved, hvordan de benytter de tekniske værktøjer korrekt i deres kommunikation og samarbejde. Samtidig med at ingen skal lades i stikken, alle skal kobles sammen med minimum en kollega de kan sparre med i daglig.

Træning og udvikling i fællesskaber skal i høj grad sætte fokus på de menneskelige kvalifikationer:

Tillid
Empati
Hjælpsomhed
Kreativ tænkning
Kommunikation
Selvevaluering
Feedback
Disciplin
Intuition

Hjemmearbejde er kommet til at ændre meget i vores work life balance. Meget af det vi før brugte tid på at retfærdiggøre, hvorfor vi skulle arbejde hjemmefra, og hvorfor vi skulle gå til tiden, er nu erstattet nogle steder med hvorfor vi nu gerne vil ind til kontoret.